2011

Traditionen tro blev der budt på forrygende nytårskoncerter i januar måned. Det blev til 3 af slagsen, en i Ringsted Kongrescenter, hvor Stig optrådte som gæst sammen med Louise Fribo og Tivolis Promenadeorkester, og 2 i hhv. Middelfart og Gudme på Fyn, hvor Stig optrådte sammen med Odense Politi Orkester, Charlotte Guldberg m.fl.

Danmarks kulturscene blev fattigere natten til 1. januar 2011, idet vi mistede sangeren Flemming Bamse Jørgensen. Bandet Bamses Venner
stod nu med en masse koncert arrangementer, men det bærende element Bamse manglede. I et forsøg på at finde en midlertidig løsning for de mange koncertarrangører, der ellers ville blive sat i forlegenhed på grund af Bamses bortgang, rettede bandets manager henvendelse til Stig, og en koncert blev gennemført med stor succes i Sæby 29. januar. Der var meget stor mediedækning ved denne koncert, men heldigvis blev den gennemført til alles tilfredshed, på trods af den triste baggrund, og ikke mindst Stig selv var ovenud glad, for, at publikum kunne acceptere hans måde at fremføre Bamses utroligt populære numre.

7. februar var der arrangeret en mindekoncert for Bamse i Århus, hvor Stig endnu engang optrådte med bandet Bamses Venner og fremførte 6 af Bamses klassikere ved en totalt udsolgt koncert.

Stig kunne opleves ved en stemningsfyldt og intim koncert i Jammerbugt Kulturcenter ved Åbybro torsdag 17. februar, og 3. marts kunne han
opleves ved endnu en intim koncert med pianist i Hobtrup Kirke.

6. marts optrådte Stig sammen med Kim Sjøgren, The Little Mermaid Orchestra, Benny Hayes, Hanne Bramsen samt Jesper Buhl ved velgørenhedskoncerten ”Roseliv” i Odense Koncerthus. ”Roseliv” blev etableret til fordel for Scleroseforeningen. Koncerten havde i år 10 års jubilæum og Stig var med for anden gang.

Det var nu tid for Stig at koncentrere sig om teaterkoncerten ”More Jacks”, den med spænding ventede efterfølger til showet ”Four Jacks”.

Allerede 30. marts deltog de 4 ”Jacks” i en optagelse til talkshowet Meyerheim, hvor der blev snakket om den kommende forestilling.
Showet blev vist 4. maj, i god tid inden premieren i Tivoli.
Teaterkoncerten ”More Jacks” startede med seks forpremierer i slutningen af maj og den officielle premiere var fastsat til 30. maj.

Efter i alt 13 succesrige forestillinger i Glassalen i Tivoli, kunne de fire populære herrer Keld Heick, Jesper Lohman, Jesper Asholt og Stig Rossen gå på velfortjent ferie 4. juni og lade op til endnu en runde ”More Jacks” koncerter i september og oktober, hvor showet skulle på landsdækkende turné. Kvartetten nåede dog lige at deltage i et stort anlagt Cafe Hack radioshow i Århus søndag 5. juni.
Udsendelsen blev sendt i radioen søndag 26. juni.

Interessen for Bamses sange er langt fra falmet, selv om Bamse ikke er
blandt os længere. ”Stig Rossen og Vennerne gav 2 forrygende koncerter i august, henholdsvis i Otterup på Fyn 3. august og på havnen i Aalborg 12. august.

August bød også på 3 slotskoncerter. 14. august gav Stig en festlig koncert på Hindsgavl Slot, på trods af, at vejret ikke helt var med arrangørerne og publikum. Til gengæld fandt slotskoncerterne på Ledreborg 20. og 21. august sted i det smukkeste sommervejr. Temaet i år på Ledreborg var Disney musik, en genre som Stig har beskæftiget sig en del med igennem årene.

Stig og de øvrige 3 herrer fra ”More Jacks” var blandt de mange kunstnere, der støttede op om en god sag og optrådte ved indsamlingsshowet ”Afrika Nu”, som blev vist lørdag 27. august kl. 20.00 på både DR1 og TV2.

Stigs manager gennem mange år John Christoffersen kunne fejre 25 års jubilæum i branchen i 2011 og det blev markeret med en velgørenhedskoncert i Glassalen i Tivoli 5. september. Showet hed ”Et lys i mørket” og NSPRODUCTION præsenterede et overflødighedshorn af egne kunstnere inkl. Stig og de andre ”Jacks” fra More Jacks. Koncerten kunne efterfølgende købes om digital download. Overskuddet blev på 137.806 kroner som gik ubeskåret til Børnecancerfonden.

23. september blev der lige tid til en intim koncert på Holbæk Vandrerhjems Musik Café, hvorefter ”More Jacks” turneen startede 23. oktober og det blev til 15 teaterkoncerter frem til og med 15. oktober.
I forbindelse med ”More Jacks” turnéen i oktober udgav de 4 herrer samtidig en DVD og bonus CD fra showet.

Efterspørgslen på koncerter med Stig og Vennerne viste en opadgående kurve. Det blev til en koncert på Hjallerup Kro 22. oktober, og da Flemming Bamse Jørgensen naturligvis ikke kun var folkeeje i Jylland, så blev der arrangeret endnu en hyldestkoncert på Sjælland og den fandt sted i Næstved Hallen 11. november.
Stig og Vennerne deltog i programmet ”Top Charlie” og optagelserne til programmet fandt sted 2. november.
“More Jacks” kvartetten optrådte ved TV2 Charlie’s Hjertegalla, der løb af stablen den 19. november 2011.

DR & Disney stod bag udgivelsen af en CD med musikken fra årets Slotskoncert fra Ledreborg og den blev sat til salg i starten af december.

Stig var gæst på Radio 100FM torsdag 8. december i anledning af radiostationens kampagne med indsamling af bamser til støtte for Mødrehjælpen. Bamserne blev solgt videre fra Tivoli 19. december og beløbet gir til ramte familier i Danmark. Stig afleverede en bamse og fortalte en historie om den.

Det var endnu engang blevet tid til den årlige julekoncert turne, men der blev startet på en mindre skala i slutningen af november, hvor Stig gennemførte 4 kirkekoncerter med pianist i Næstved, Rønne på Bornholm og 2 optrædener i Nibe Kirke. Årets gæstesolist var denne gang Anna David.
Årets landsækkende julekoncert turné bestod af 24 koncerter med start i Esbjerg 1. december og afslutning i Århus med 2 koncerter 20. december.
Vores fagre nye verden gjorde det også muligt at købe julekoncerterne fra København, Odense og Århus som downloads.