Booking Stig & vennerne

Stig & Vennerne

En hyldest til Flemming Bamse Jørgensen

Stig og de oprindelige musikere fra Bamses Venner genopliver med kærlighed og respekt alle de kendte og elskede hits: Vimmersvej, Jeg elsker kun dig, Kongens Have og mange flere…

Stig & Vennerne blev dannet i 2011 af Stig Rossen og de resterende medlemmer af Bamses Venner. Efter Flemming ‘Bamse’ Jørgensens uventede død tilbød Stig at synge med på en enkelt af de koncerter, der allerede var planlagt før Bamses død.
Efterfølgende medvirkede samme konstellation ved en stort anlagt mindekoncert for Flemming ‘Bamse’ Jørgensen i NRGi Arena i Århus.

Hyldestkoncerten mindes Bamse og hans fantastiske karriere med en perlerække af de største syng-med hits som Venner kom og se, Hvorfor går Louise til bal, Alice, Kongens Have og I en lille båd der gynger.

De optræder mellem 40 og 50 gange om året i hele Danmark på festivaller, halballer og i koncerthusene. Bl.a. ved Danmarks Største Halbal, som siden 2016 med stor succes har fyldt Jyske Bank Boxen i Herning sidste lørdag i oktober.

Medvirkende

  • Stig Rossen, vokal (med siden 2011)
  • Peter Bødker: Kapelmester, keyboard, akk. guitar og kor (spillede med Flemming i 15 år)
  • Frank Thøgersen: Trommer og kor (spiller også i Kandis og spillede med Flemming i 15 år)
  • Anders Lampe: Elguitar (spillede med Flemming i 6 år)
  • Allan Nagel: Bas og kor (med siden 2011)


Varighed:
1×50 og 1×70
Mulighed for: 3 x 45 (tillæg)

Stig og vennerne

stig og vennerne hylder flemming bamse jørgensen

NS Production

– den direkte vej til dit arrangement
NS PRODUCTION er et management- og bookingbureau, som lægger vægt på professionalisme og god kommunikation. Du kan booke en række populære artister lige her, og vi glæder os til at være behjælpelige med at gøre dit arrangement til en sikker succes.